I september 2022 lancerede Radikale Venstre Talentprogrammet, der har til formål er at udvikle partiets talentmasse.
Talentprogrammet er et årligt uddannelsesforløb, der strækker sig over 10 måneder. Hvert år optages ca. 12 deltagerne fordelt på to spor; det politiske (kandidater) og det organisatoriske (foreningsledere og kampagneledere).
I løbet af talentprogrammet opnår deltagerne kompetencer på forskellige områder igennem workshops og oplæg om bl.a. debat, kommunikation, ledelse, konflikthåndtering, politisk forhandling og meget andet. Forløbet inkluderer 5 weekendsessioner, og derudover tilknyttes alle deltagere en mentor, der kan sparre med dem om deres individuelle projekter.
Politisk leder Martin Lidegaard fortæller om talentprogrammet:
”Intet parti er mere end de mennesker, som det udgøres af. Det gælder både de medlemmer, der vælger at stille op som kandidater, og de mange der vælger at arbejde med aktiviteter og organisatorisk arbejde. Alle sætter de sig spor i både partiet og i samfundet, og jo større talent, jo dybere spor. Derfor er jeg så glad for talentprogrammet, der kvalificerer både talenterne og underviserne, og samtidig fungerer som en aktiv social ramme.”
Herunder ses et billede fra Martin Lidegaards besøg på talentprogrammet i november 2024.

Dimittend fra talentprogrammet Kristine Ammitzbøll-Bille fortæller om programmet, at:
”Vi har fået en masse kompetencer af de virkelig fede oplægsholdere, der er på kurset. Og endelig vægter netværket med de andre deltagere virkelig højt, fordi vi er så forskellige; både i vores projekter, men også i baggrund. Man ser her, at talent findes i alle former, størrelser og aldre, så det har jeg lært enormt meget af.”

Næste generation af talentprogrammet (25/26) åbner for ansøgning i juni 2025.