Lad udlændinge hjælpe os i vel­færds­krisen

Den største trussel mod vores velfærd er manglen på mennesker. Problemet er akut. Og det ser kun ud til at blive større de kommende år.

Alligevel smider vi mennesker ud af landet, mens de arbejder som social- og sundhedshjælpere.

Vi siger til SOSU- og sygeplejerskestuderende, at de skal rejse tilbage til Syrien

Vi får unge mennesker til at tage ufaglært arbejde i stedet for at uddanne sig til sygeplejersker.

Vi siger til mennesker, at de skal sidde på hænderne derhjemme, og at de ikke må arbejde, uddanne sig og bidrage til det danske samfund.

Hvorfor? Fordi de er udlændinge.

Prisen? Den betaler vores velfærdssamfund.

Vi har stor mangel på arbejdskraft i Danmark. I virksomhederne, men også i velfærdssektoren. Samtidig bliver den internationale arbejdskraft holdt som gidsel i en polariseret udlændingedebat, hvor det er vigtigere at have en stram udlændingepolitik end at levere løsninger på en af vores samfunds store udfordringer: manglen på hoveder og hænder i vores virksomhederne og velfærdssamfundet.

KL vurderer, at vi mangler op mod 16.000 SOSU’er i 2030. Men alligevel sender vi dygtige mennesker ud Danmark, selv om de kan og vil bidrage til netop de stillinger.

Udlændinge lægger generelt en kæmpe indsats på det danske arbejdsmarked. Men de er særligt vigtige for vores velfærdssektor. På vores plejehjem og hospitaler er det 12 pct. af personalet, der har anden etnisk herkomst end dansk. 

(I PDF-udgaven finder du en tabel med de samlede tal for ansatte med anden etnisk herkomst i plejesektoren - hent den nederst på siden)

Radikale Venstre foreslår, at vi lægger strammer-retorikken på hylden og begynder at se på udlændinge, som det vigtige bidrag de er for de danske virksomheder og den danske velfærd. Samtidig bør vi være bedre til at sikre, at Danmark bliver en attraktiv destination for den internationale arbejdskraft, ligesom vi bør arbejde målrettet på at fastholde den kvalificerede arbejdskraft i Danmark.

Konkret foreslår vi følgende:

Udvidelse af arbejdsmarkedstilknytningsreglen

Udlændinge, der bidrager til den danske velfærd bør ikke smides ud af landet. Særligt i en tid med stor mangel på arbejdskraft. Derfor skal vi udvide arbejdsmarkedstilknytningsordningen, som giver udlændinge i fast arbejde mulighed for at blive i Danmark, selvom de mister deres opholdstilladelse som familiesammenført, flygtning eller medfølgende familiemedlem. Flere udlændinge skal have mulighed for at bruge ordningen og bevare deres ophold i Danmark.

Konkret bør man udvide gruppen af udlændinge, der kan bruge ordningen, ligesom man bør justere krav til timetal og varighed af beskæftigelsen. Vi har set talrige eksempler på, at udlændinge, der enten arbejder eller er ved at uddanne sig inden for sundheds- og plejesektoren smides ud af landet. Det er tosset, når netop deres bidrag er helt afgørende for den danske velfærd.

Ret til at studere og arbejde under processuelt ophold for udlændinge, der har søgt ægtefællesammenføring

Ansøgere til ægtefællesammenføring venter i månedsvis på en afgørelse, og kan nu, på grund af det store antal flygtninge fra Ukraine, se frem til endnu længere sagsbehandlingstider end tidligere. Under sagsbehandlingstiden må de ikke arbejde eller studere (heller ikke selvom man selv betaler for uddannelsen), selvom 2 ud af 3 ansøgere ender med at få en opholdstilladelse.

Man bør tillade denne gruppe at tage lønnet beskæftigelse eller studere (som selvbetaler), når der er meddelt processuelt ophold. Dette vil have en positiv effekt på beskæftigelsen/arbejdsudbuddet og vil sikre bedre integration for de udlændinge, som meddeles tilladelse.

Dem, der kan og vil, skal selvfølgelig også have lov til at bidrage.

Styrkelse af international rekruttering

Med aftalen om styrket international rekruttering tog vi i sommeren 2022 et stort skridt i den rigtige retning i forhold til at sikre, at virksomhederne får bedre muligheder for at ansætte den kvalificerede arbejdskraft, de mangler. Vi har bl.a. indført en ny supplerende beløbsordning og har udvidet fast track-ordningen, som giver virksomhederne en særlig hurtig adgang til at rekruttere international arbejdskraft. Men vi kan og skal gøre mere. Derfor foreslår vi bl.a. følgende tiltag:

• En permanent sænkelse af beløbsgrænsen til 360.000 kr. årligt.
• Afskaffelse af kravet om dansk bankkonto, som er et unødvendigt bureaukratisk benspænd.
• Forbedring af positivlisten for faglærte, så ordningen bliver lettere at benytte for de mange arbejdsgivere, der desperat mangler faglært arbejdskraft.
• Tilbagerulning af stramninger på working holiday-ordningen, så vi afskaffer meningsløse kvoter og begrænsninger.
• Kortere sagsbehandlingstider hos SIRI, som behandler ansøgninger om opholdstilladelser.
• Initiativer til fastholdelse af international arbejdskraft, som allerede er i Danmark.
• Fokus på, hvordan vi gør Danmark til et attraktivt land for kvalificeret international arbejdskraft, som desværre i alt for høj grad vælger Danmark fra i dag.

Lettere adgang for ophold for social- og sundhedsassistenter

Med vedtagelsen af en positivliste for faglærte fik vi åbnet for, at udlændinge kan få en opholds- og arbejdstilladelse til beskæftigelse i stillinger med mangel på arbejdskraft, hvis der er tale om en stilling på faglært niveau. Der er omfattende mangel på social- og sundhedsassistenter i hele landet, men disse stillinger kan typisk ikke besættes af udlændinge, da det forudsætter en dansk autorisation, som udlændinge fra tredjelande som regel ikke har.

Vi foreslår, at der gives ophold til autorisation for social- og sundhedsassistenter, sådan som der allerede gives til læger, tandlæger og sygeplejersker. Udlændinge, som er uddannet i et andet land end Danmark, skal herefter kunne ansøge om en opholdstilladelse i Danmark, som gør det muligt for dem at lære dansk og bestå de faglige prøver m.m., der er nødvendige for at opnå dansk autorisation som social- og sundhedsassistenter.

Uddannelse sidestilles med beskæftigelse ved ansøgning om permanent opholdstilladelse

Danmark har brug for kvalificeret arbejdskraft, og behovet stiger kun i årene fremover. Alle, som er i gang med at skabe sig et liv og en fremtid i Danmark, skal tilskyndes til at uddanne sig. Det gælder også udlændinge, som over en årrække knytter sig til Danmark i en sådan grad, at de ønsker at opnå permanent opholdstilladelse.

Desværre er reglerne sådan i dag, at uddannelse ikke lønner sig for denne gruppe, da uddannelse ikke indgår i beskæftigelseskravet. Det betyder, at hvis de tager en uddannelse, kan de miste udsigten til permanent ophold. De er derfor mere tilskyndet til at tage ufaglært arbejde end til at opkvalificere sig. Det bør der rettes op på. Derfor vil vi igen sidestille uddannelse med beskæftigelse, så fuldtidsstudier kan indgå i vurderingen af, om såvel de grundlæggende som de supplerende krav i forbindelse med en ansøgning om permanent opholdstilladelse er opfyldt.

Flere internationale studerende

Der skal åbnes for nye pladser på engelsksprogede uddannelser, hvor der er stor sandsynlighed for, at de nyuddannede bliver i Danmark og kommer i job. Det kan f.eks. være, hvis de studerende allerede som del af uddannelsen har relevant dansk studiejob eller hvis der er særlig stor og vedvarende efterspørgsel inden for de pågældende brancher.